Morganton (North Carolina)

Morgantons placering i North Carolina

Morganton er en by i det vestlige North Carolina, USA. Byen er det administrative centrum for Burke County (county seat).[1] Byen havde godt 16.000 indbyggere ved folketællingen i 2010.[2] og er en vigtig by i det såkaldte Hickory-Lenoir-Morganton, NC Metropolitan Statistical Area.[3]

Ca. 8 km nord for byen har man fundet et område, der er blevet identificeret som Joara, et høvdingedømme fra Mississippikulturen som var beboet mellem 1400 og 1600 e.v.t. Senere, i 1567, anlagde spanieren Juan Pardo den første europæiske bosættelse i det indre af Nordamerika, 40 år før engelske kolonister etablerede sig i Jamestown, Virginia.

  1. ^ National Association of Counties – Find a county
  2. ^ "United Statets Census – American FactFinder". Arkiveret fra originalen 17. april 2016. Hentet 16. april 2015.
  3. ^ Hickory-Lenoir-Morganton Metropolitan Statistical Area , som det defineres af United States Census Bureau er jf. den engelske Wiki et område betående af fire counties i Catawba Valley regionen i det vestlige North Carolina.

From Wikipedia, the free encyclopedia · View on Wikipedia

Developed by Tubidy